Når årets mørkeste dage er blevet en kende lysere igen, fejrer man endnu en lykkefest i Lykkeland: Nytårsaften. Her får det endnu ukendte nye år en varm velkomst, så det ved, hvor det er kommet hen, og hvem der bestemmer her.
For nytårsaften fejres med fælles borgerkrig, hvor danskerne hygger sig med at skyde med skarpt fyrværkeri: Os mod de andre, os mod det nye år! Det gode er, at man kan blive inden for hækken og ikke behøver at tage til de varme lande for at skyde på dem, man ikke bryder sig om. Så her kan alle være med, for nytårsskyderierne er ikke blot forbeholdt de tapre danske soldater, som forsvarer den danske frihed. Rigtigt festlig bliver nytårsaften, hvis man rammer dem, man ikke kan lide, lige i øjet eller giver dem en ordentlig omgang tinnitus, så de skal på skadestue. Men den har desværre lukket, fordi der skal spares. Det forlanger Den Nye Tidsånd, for det er effektivt.
Nytårsaften er også den aften, hvor danskernes dronning taler et par alvorsord til undersåtterne. Det gør hun tidligt på aftenen, for et par timer senere er det for sent og hendes undersåtter alt for beruset af Vice-Gudens velsignelser og det skarpe krudt. Men dronningens tale er næsten lige så morsom som Dinner for One, som er en dansk sketch på engelsk, som også sendes hvert år til nytår. Dronnigen taler dog ikke engelsk, som de ellers gør på tv, men en slags dansk, som derfor er uden undertekster, og hun kan slet ikke finde ud af brillerne og papirerne, som hun skal læse op af. Man ville ønske, hun bare beholdt brillerne på som i En Glashistorie, men hun er jo nu også altid lidt uheldig, for hun er blevet gift med en udlænding, som ikke rigtigt er faldet til, og det er synd for hende, men hun kunne jo også bare have taget en dansk prins.
Mens danskerne således er ude at lege med deres bebrillede tv-dronning, Den Nye Tidsånd, Vice-Guden, det stærke øl og det skarpe krudt, begynder jeg at tænke over mine erfaringer i Lykkeland.
Jeg antager, at lykke er en tilstand af harmoni – en tilstand, hvor den enkelte føler sig tryg og kan få opfyldt sine behov i overensstemmelse med sine omgivelser.
Så spørger jeg mig selv: Hvordan opnår man denne tilstand? Den fremgangsmåde, jeg har kunnet se på min rejse i Lykkeland, bygger på at ignorere og undertrykke ydre som indre modstandere – det, som formodes at stå i vejen for lykken. Enten fordi man selv tror, at det står i vejen, eller fordi andre har udpeget det som de djævle, der er skyld i, at den fælles nationale lykke ikke kan udfolde sig.
Jeg har fundet ud af, at man for at blive lykkelig i Lykkeland blot skal følge De Ti Lykkebud:
- Tro på det nationale som din eneste gud, og tro på, at dit folkefærd er det mest overlegne af alle.
- Undgå kontakt med dem, du ikke kender i forvejen.
- Kontroller menneskene omkring dig, så de ikke pludselig laver tingene efter deres eget hoved.
- Forskans dig i dit lukkede hjem og hold alle ubehagelige påvirkninger på afstand.
- Hyg dig med dem du kender, fordi det er de eneste, du kan hygge dig med.
- Giv religiøse og kulturelle ritualer en særlig national drejning, så kun de rigtige kan være med.
- Giv bestemte helte, ting, madretter og kulturelle frembringelser en særlig national status, der får din nation til at overstråle alle andre.
- Afvis folk og internationale sammenslutninger, som ikke vil indrømme netop din nation en særlig plads.
- Tro på, at din nation er den bedste og mest uovertrufne i hele verden.
- Tro på, at det, du står for, er uomtvisteligt sandt og overbevis tvivlerne om dit selvskabte paradis’ fortræffeligheder.
Og husk så, at følelser er vigtigere end viden, og vær ligeglad med de konsekvenser, din strategi måtte få. Du håber bare det bedste for dig selv. Så går det nok.
“Jamen, det er jo helt forfærdeligt, for det betyder jo” når jeg lige at tænke, da jeg pludselig bliver afbrudt af voldsomme brag og høje hyl. De fleste skråler, nogle bøvser, og klokkerne kimer. Danskerne er nu i lykkerus, for et nyt år er skudt i gang. “Skål!” skråler alle danskerne så. Nogle kaster op.
Næste og sidste stop: Tømmermænd
Rejsen til Lykkeland begynder her: Ankomst
inter·ferens 