H.C. Andersen har ikke klippet julehjerter for ingenting: Den romantiske heltinde Gerda i eventyret Snedronningen handler netop med sit varme hjerte – og ikke med den kolde hjerne. Hun føler, hvad der er godt, nemlig hendes eget nære Lykkeland, og hvad der er skidt, Snedronningens fjerne verden. Eventyrets postulat er, at følelser er ædlere end tanker, derfor vinder de i sidste ende. Og følelser er så rare, fordi man ikke behøver argumentere for dem, de er jo altid sande.
Og fra Gerdas store følelser er vejen til nationalromantisk sværmeri og dens stygge fætter nationalismen ikke lang. Man tilsætter blot lidt rumlende fornemmelser fra den flæskfyldte mave og fabulerer så om et eventyrligt fællesskab af etnisk lige mennesker, hævet over historiske forandringer, et mytisk opstået folkefærd, som har en magisk ret til et bestemt geografisk område, fordi netop dette folkefærd altid har levet der. Man kan for eksempel kalde det mytiske folkefærd danskerne og det geografiske område Danmark og slippe sine nationale følelser løs ved at brøle med på variationer over Danmarks jord for de danske (hvis ophavsmand selvfølgelig er repræsenteret i den danske kulturkanon). For nationale følelser er jo så rare, man behøver ikke argumentere for dem, de er altid sande.
Men Gerdas og danskernes lykkelande bygger i bedste fald på berøringsangst, i værste på menneskeforagt. Fælles for dem er nemlig, at de står som det ubegrundet rigtige alternativ til noget andet, som lige så ubegrundet udpeges som uacceptabelt: Det være sig lande, mennesker, skikke, holdninger, egenskaber eller sindstilstande – det andet, man ikke bryder sig om, som man forkaster, fordi det ikke er rigtigt, fordi man synes, det er anderledes. Gerdas og danskernes lykke er altså der, hvor der ikke er noget alternativ. Hvor det, der forstyrrer, er slået effektivt ned eller lukket ude. Lykke som fravær af det, man synes er ubehageligt.
Forholder det sig virkelig sådan, at lykken er størst, når det, man føler kunne true den, dens væmmelige modstandere er besejret? Er lykke fravær af noget? Mangler de lykkelige danskere måske noget i tilværelsen? Mangler de matematikken, for nu at blive i Andersens eventyr, er de allesammen små søde blomsterpiger, som holder deres lyse fletninger langt væk fra samtlige slemme postkasser?
Hvad har jeg lært om danskernes og Gerdas lykke? For dem betyder lykke åbenbart at komme i en tilstand fri for indre eller ydre konflikter, at komme i en tilstand af følelsesmæssig harmoni ved at udelukke det, der forstyrrer en. Ved at se væk. Ved at ignorere dem, man ikke kender i forvejen. Ved at kontrollere hinanden, så ingen laver noget, de ikke må. Ved at gemme sig bag høje hække og lave lofter. Ved at hygge sig sammen med sine egne og være sig selv nok. Ved at lukke indbildte trusler ude, idet man lukker sig selv inde og kun tror på sig selv og sin egen overlegenhed og fortræffelighed. Ved at sætte egne fornemmelser over andres viden.
Hvis det er vejen til Lykkeland, vil jeg nok foretrække Vice-Gud Carlsbergs glimrende øl i stedet. Så skål for det!
Næste stop: Håb
Rejsen til Lykkeland begynder her: Ankomst
inter·ferens 