Efter at danskerne har været samlet på vejene en times tid om morgenen, er de på arbejde. Der er mange slags arbejder i Danmark. Men det, de allerfleste arbejder med, er at sidde på kontor. På kontoret sidder man foran en skærm. Når man arbejder, skal man taste noget på et tastatur. En stor del af det arbejde, man udfører i Danmark, går ud på at passe på, at andre udfører deres arbejde. Det har Den Nye Tidsånd bestemt, og det kalder man administration. Hvis det er det offentlige, der betaler, kalder man det offentlig administration. Lige efter det at være dronning, landmand, politibetjent eller håndværker er det at lave offentlig administration det vigtigste. Nej, ret beset er det den vigtigste erhvervsgren lige efter kongehuset og måske hofmarskallatet. Danskerne er dygtige til offentlig administration. På denne måde er de bedst rustet til at imødegå den utilregnelige fremtid, som lurer lige om hjørnet. Derfor er de så lykkelige, danskerne, fordi det er der nemlig ingen andre end dem selv, der har fundet ud af.
Danskerne bryder sig ikke om hierarkier på arbejdspladserne, som de tror, man tror er vigtige i de tilbagestående lande omkring Danmark. Derfor er det et særlig fint arbejde, man har, hvis man er chef. For så er man vigtig. Der er mange chefer i Danmark. Man viser, at man er chef ved at gå rundt med en lille taske i hånden, som man har en bærbar computer i og en madkasse. Hvis man er særlig vigtig chef, kaldes man direktør. Dem er der også mange af, men ikke helt så mange som chefer. Direktører hverken går eller cykler på arbejde. De kører i en Audi. En Audi er en bil, som koster mange penge, og som derfor viser, at man har succes. Succes er, hvis man tjener flere penge end de andre danskere, man ikke kender og derfor ikke kan lide. Hvis man har succes, kan man købe flere ting til sig selv og sine, og det gør stor lykke. Derfor er der mange Audier i Danmark. Desuden har en Audi sjove baglygter, som de andre, mindre succesrige bilister så kan beundre, efter at de er blevet overhalet med en hastighed, der ligger solidt over fartgrænserne. Men de gælder også kun for tøsedrenge og de mindre vigtige.
I Danmark er det alt sammen meget simpelt med arbejdet: Enten er man direktør, chef eller ingenting. Er man ingenting, går man til fods eller kører med bussen. Og det er ikke sjovt, for så skal man vente længe i regnvejret og blæsten.
Til gengæld er de alle hver især lykkelige.
Næste stop: Hjemme
Rejsen til Lykkeland begynder her: Ankomst
inter·ferens 